Vi lever i en digital verden, der bevæger sig hurtigt. IT-systemer skyder op overalt, og virksomheder åbner nye grænseflader mellem interne systemer og resten af verden, med en forhåbning om økonomiske besparelser og øget effektivitet.

Drømmen kan dog være kortvarig, da en forhastet integration til de mange nye systemer kan skabe flere problemer, end det løser. Det viser sig nemlig ofte, at de systemer, der skal integreres i virksomhedens IT-landskab, ikke kan tale sammen.

Den nye udfordring kan være svær at tackle på bagkant. Det er derfor afgørende, at man på forhånd lægger en strategi for, hvordan man vil facilitere intersystemkommunikation i sin IT-infrastruktur.

Når IT-stacken giver udfordringer

Hvis man som virksomhed sidder med en større – måske forældet – IT-stack, vil man ofte opleve en række typiske problemer:

1. Gamle systemer i IT-infrastrukturen bliver en byrde, da de ikke opfylder alle behov længere.

2. Der er hårde afhængigheder mellem systemerne i infrastrukturen, hvilket gør dem besværlige at vedligeholde eller udskifte.

3. Der opstår sikkerhedshuller, fordi et system ikke er sikret ordentligt, eller der bliver givet adgang til for meget.

4. Et meget stort antal systemer gør det svært at overskue, hvordan alle systemerne arbejder sammen, på grund af manglende logning på tværs af systemer.

5. Systemerne i infrastrukturen kan have særegne definitioner af forretningsressourcer (en “kunde” i det ene system er sandsynligvis ikke det samme som en “kunde” i det andet).

6. Det kan være svært at integrere nye systemer i infrastrukturen, hvis grænsefladerne er forældede eller dårligt designet.
   Disse problemer vil hobe sig op, i takt med at flere og flere systemer integreres. Derfor bør man altid handle præventivt for at undgå dem.
   

Kom problemerne til livs med en integrationsplatform

En populær løsning på integrationsproblemerne er at udbygge sin IT-stack med en integrationsplatform. En integrationsplatform er en selvstændig applikation (eller portefølje af applikationer), der agerer bindeled mellem de forskellige komponenter i infrastrukturen, og som giver mulighed for at tilføje funktionalitet.

På integrationsplatformen kan man udvikle løsninger til alle de ovennævnte problemer, uafhængigt af infrastrukturens øvrige ansvar. Integrationsplatforme kan være mere eller mindre omfangsrige – alt fra en simpel API Gateway til en omfattende Enterprise Service Bus.

Afhængigt af dens omfang kan en integrationsplatform:

1. Tilføje funktionalitet ovenpå gamle systemer, hvilket forlænger levetiden af systemerne, indtil man pensionerer dem.

2. Afkoble IT-systemer fra hinanden, så en ændring i – eller udskiftning af – ét system ikke kræver en ændring i alle de afhængige systemer.

3. Tilføje et lag af sikkerhed rundt om systemer, der ikke selv er designet til sikkerhed.

4. Introducere en omfattende og ensartet overvågning af aktiviteter indenfor infrastrukturen, i form af logning og indsamling af metrikker.

5. Bistå i oversættelsen af forretningsressourcer mellem systemer.

6. Tilbyde en ensartet grænseflade, som alle systemer kan integrere til på tværs af hele infrastrukturen, ved blandt andet at oversætte dårlige systemgrænseflader.

Vælg den rette arkitektur til din integrationsplatform

Hvis man vælger at implementere en integrationsplatform i sit IT-landskab, er det vigtigt at vælge den rette softwarearkitektur til opgaven:

1. Den skal være hurtigt skalerbar og tilgængelig under vedligeholdelse, da den ikke må ende som en flaskehals i infrastrukturen.

2. Den skal kunne udvikles og deployes hurtigt, da den ofte skal udvides med meget kort varsel, måske endda i flere retninger.

3. Den skal kunne udvides sikkert uden at ødelægge eksisterende funktionalitet, så hele infrastrukturen ikke risikerer at knække, når der integreres til endnu et system.

4. Den skal være konventions-agnostisk. For eksempel nytter det ikke noget, hvis den kun vil integrere til SOAP API’er.

5. Den skal være robust, da den kommer til at håndtere mange fejl og uventede scenarier fra de omkringliggende systemer.

En arkitektur, der dækker alle disse behov, er en containerized (eller container-based) microservice-arkitektur.

Hvilke fordele er der ved en microservice-baseret integrationsplatform?

Microservices er et moderne (og de-facto standard) designprincip for enterprise-applikationer. Idéen er som sådan simpel: I stedet for at bygge én stor applikation, der har ansvaret for alt på samme tid, så bygger man en masse små applikationer, der hver har deres eget snævre ansvarsområde.

Når microservices er “containerized” betyder det, at de små applikationer kører i aflukkede, virtuelle beholdere (containers). Disse kan køres uafhængigt af hinanden i en bred vifte af driftsmiljøer og uafhængigt af den underliggende computing-platform.

Fordelene ved en microservice-arkitektur får særligt stor værdi, når det gælder integrationsplatforme:

1. Når hver microservice har et begrænset ansvarsområde, gør det, at man kan skalere dele af integrationsplatformen vertikalt – alt efter behov. Denne skalering bliver gjort endnu lettere af, at microservice-instanserne kan abstraheres væk via containerization og derfor kan forvaltes af moderne container-management-løsninger såsom Kubernetes.

2. Ved at have flere instanser af samme microservice kørende kan man undgå nedetid under vedligeholdelse.

3. Den løse kobling mellem microservices i form af veldefinerede og smalle grænseflader gør, at de hver især kan udvikles parallelt og langt hurtigere end traditionelle applikationer. Dermed er det samtidig lettere at implementere continuous delivery-praksis, hvilket øger udviklingshastigheden yderligere.

4. Den løse kobling og separation af ansvar gør også, at man kan tilføje en ny service til sin eksisterende microservice-arkitektur, uden at skulle bekymre sig om at forstyrre de andre services.

5. Samtidig giver det rig mulighed for målrettet at indbygge robusthed via circuit breakers, time-outs eller lignende i sin infrastruktur.

6. Da hver microservice er en uafhængig applikation i sig selv, bliver det muligt at beslutte for hver enkelt service, hvilke teknologier og konventioner den bygger på. Altså kan integrationsplatformen understøtte ellers uforenelige teknologier og konventioner på samme tid.

Undgå de klassiske faldgruber

Selvom en microservice-baseret integrationsplatform kan gøre underværker for en kompleks systemportefølje, skal man være opmærksom, når den implementeres. Der er nemlig flere faldgruber i processen – faldgruber, som hurtigt kan gøre integrations-eventyret mindre eventyrligt.

Et hyppigt problem er, at integrationsplatformen vokser sig for tyk. Det sker, når forretningslogik sniger sig ind, eller platformen generelt overtager opgaver, den ikke er beregnet til at løfte.

Derudover skal man være opmærksom på ikke at bruge for mange forskellige teknologier på tværs af sine microservices i integrationsplatformen. Det kan gøre løsningen svær at vedligeholde og drifte, da den nødvendige know-how forøges for hver teknologi.

Endelig skal man undgå for mange interne forbindelser mellem microservices i integrationsplatformen, da dette øger løsningens kompleksitet. Integrationsplatformen bliver da en del af det problem, den forsøger at løse.

Disse problemer er dog lette at undgå, så længe man er bevidst om dem.

En integrationsplatform er en løsning på et afgrænset problem. Et problem, som mange virksomheder har oplevet, og som mange flere vil opleve i fremtiden.

Med en integrationsplatform kan virksomheder sikre deres IT-arkitektur på en fleksibel og robust måde, og gøre den klar til de kommende årtier. Den bliver dermed en uundværlig del af infrastrukturen, i takt med at det digitale landskab breder sig i forretning og samfund.