Case

CBB

6

<1

1

5

Integration af streamingtjenester i Optimizely CMS

CBB kan nu tilbyde streamingtjenester gennem mobilabonnementer, som nemt kan skalere op til et fremtidigt underholdningsunivers.

E-handel

Optimizely

AngularJS

Streaming

API

CBB ønskede at tilbyde deres kunder muligheden for at købe streamingtjenester sammen med deres mobilabonnementer. Fordi CBB arbejder efter mantraet ”ærligt, kærligt og uden bøvl” i alt, de laver, ønskede de at tilbyde deres nuværende og fremtidige kunder en mere fleksibel løsning, end den man normalt finder på markedet.

De ønskede ikke at låse deres kunder til en fast pakke af tjenester, som kan lede tankerne hen på gammeldags pakkeløsninger fra flow-tv. Derimod ville de have en salgsløsning, som ville give deres kunder mulighed for løbende at til- og afmelde sig tjenester efter behag.

Med CBB MIX har Novataris hjulpet CBB med at udvikle en service, som gør det muligt at sælge månedsbaserede abonnementstjenester sammen med kundernes mobilabonnement i alle CBB’s salgskanaler både fysisk og online. Novataris har hjulpet med at sikre, at den tekniske løsning er så let som mulig at bygge videre på i fremtiden.

I udviklingen af brugergrænsefladen på CBB’s hjemmeside var fokus gennem hele processen på ”mobile first”. Omkring 80% af de besøgende på CBB’s hjemmeside besøger siden fra deres mobiltelefon, og den mobile oplevelse skal derfor være god.

Lige inden projektet blev iværksat, valgte CBB at ændre den måde, de arbejder med projekter på. De arbejder nu i (work)streams. Et stream er en tværfaglig gruppe, som arbejder med et enkelt fokus – i dette tilfælde CBB MIX. Det gøres for at sikre en mere agil arbejdsgang, og for at sikre at løsningen bliver forbedret i fremtiden. Den agile tilgang har Novataris hjulpet med at facilitere.


Om CBB

CBB Mobil er et teleselskab, som sælger mobiltelefoni og mobile bredbåndsabonnementer til private kunder i Danmark.

CBB fokuserer på at tilbyde gode, billige abonnementer og at gøre det ærligt, kærligt og uden bøvl. Fokus er på, at abonnementer og priser er gennemskuelige, og at der ikke står noget med småt.

CBB er stolte af at have Danmarks mest tilfredse og loyale kunder. De har de seneste fire år i træk (2020, 2021, 2022 og 2023) og i 2014 og 2017 fået tildelt Loyalty Award i BrancheIndex Mobilundersøgelse, som er foretaget af Loyalty Group International.

Udfordring

CBB ønskede at åbne for muligheden for at sælge streamingtjenester sammen med deres mobilabonnementer til både nye og eksisterende kunder.

CBB ønskede en løsning, som ville muliggøre salg af CBB MIX i samtlige af deres fem salgskanaler, og som samtidig ville tillade dem at slå salg af streamingtjenester fra og til i de enkelte salgskanaler. Løsningen skulle leve op til CBB’s mantra ”ærligt, kærligt og uden bøvl”. Løsningen måtte derfor ikke komplicere eksisterende købsflow og forretningsregler unødigt.


Løsning

CBB's hjemmeside kører på en C# backend og en AngularJs frontend med Optimizely som CMS. Hjemmesidens backend kommunikerer med en række API’er, som er udstillet af CBB’s eget backend-system, BSS (Business Support System), som står for al bagvedliggende behandling af CBB’s kunder. Det er også hos BSS, at integrationer til de tjenester, som sælges i CBB MIX, lever.

I hjemmesidens backend er der tilføjet en service, der udstiller et API, som står for alle operationer, der har noget med CBB MIX at gøre. Denne service kommunikerer, gennem et API, direkte med en CBB MIX service, som er indført hos BSS.

I frontend er det i alle CBB’s salgskanaler gjort muligt at sælge CBB MIX både fysisk og online.


Værdi

CBB Mobil har nu markedets mest fleksible løsning til deres kunder, hvor de kan købe streaming- og medietjenester sammen med deres mobilabonnement. Kunderne kan skifte rundt mellem de tilbudte tjenester, som de vil. De bliver ikke låst til en fast pakke af tjenester.

Fordi der arbejdes agilt i et tværfagligt workstream med fokus kun på CBB MIX, og fordi den tekniske løsning er udviklet med det i mente, så kan CBB nu tilføje en ny tjeneste til CBB MIX indenfor en måned, når de laver nye aftaler.

Kunder, som er tilmeldt CBB MIX, har lavere churn end kunder, som ikke er. CBB MIX hjælper altså CBB med deres kundefastholdelse i et konkurrencepræget marked.

”Med Novataris' ekspertise har CBB skabt markedets mest fleksible løsning, CBB MIX, der kombinerer mobilabonnementer med streamingtjenester. Denne løsning er bygget efter vores mantra: 'ærligt, kærligt og uden bøvl'. Novataris' løsning sikrer, at vi nemt kan skalere og udvide produktet i fremtiden.”

Andreas Damtoft Jacobsen, Head of Product and CX