Case

Fibia

Novataris har leveret en B2B-platform til Fibia, der mulliggør wholesale

Handelsplatform til B2B-salg bygget på en REST API-platform

Med en ny B2B-platform udvider Fibia deres forretning til nye markeder og går ind i wholesale.

LØSNINGEN

Wholesale

B2B

Enterprise UI

Skalérbar arkitektur

Datatransformation

API

Novataris har leveret en B2B-platform, der muliggør salg af netværkskapacitet for Fibia og deres partnere, og som realiserer Fibias mission om at udvide deres forretning til at inkludere wholesale.

Fibias B2B-løsning er baseret på et komplekst aftalesystem, hvor serviceudbydere og netværksejere kan indgå individuelle aftaler om udlejning af fibernetforbindelser.

Aftalesystemet sikrer, at serviceudbydere kun kan sælge services over netværk tilhørende de netværksejere, de har aftaler med. Platformen er dermed garanteret fuld compliance i forhold til branchens hårde konkurrenceregulativer.

Systemet er bygget på en REST API-platform, som transformerer og ensarter data fra de forskellige netværksejere. Det sker ved brug af én uniform datamodel, der tager afsæt i retningslinjer fra den globale brancheorganisation for telekommunikation, TM Forum.

Det velstrukturerede API giver Fibia et attraktivt B2B-produkt, hvor det er enormt let for både serviceudbydere og netværksejere at tage platformen i brug, og hvor løsningen allerede få måneder efter lancering havde en stærkt stigende kurve af kundeoprettelser.

Løsningen er udviklet med fokus på sikkerhed og robusthed, så Fibias platform og deres partneres underliggende systemer kan køre gnidningsfrit i perioder med spidsbelastning. Det sikres blandt andet ved, at der kører flere instanser af løsningens komponenter på tværs af forskellige servers, hvilket spreder systembelastninger ud.

Fibia har dermed en platform med høj oppetid og hurtige svartider, der tillader dem at levere en smidig brugeroplevelse. Hen over en periode på seks måneder i 2021 blev Fibia mødt af imponerende tal med en oppetid på 99,996 %, mens en gennemsnitlig tid for ordreplacering lå på 0,925 sekunder.

Løsningen inkluderer fuld performanceovervågning og automatiske alarmer. Det gør, at Novataris kan reagere proaktivt for at forebygge og håndtere kritiske fejl i systemerne, og at Fibia dermed altid er ét skridt foran i forhold til fremtidige udfordringer.

Endelig har Novataris leveret en B2B-selvbetjeningsportal, så alle wholesale-kunder kan koble sig direkte på platformen, uden at der stilles krav om at integrere til løsningens API.

Med en stærk selvbetjeningsportal og et velstruktureret API er barrieren for nye kunder reduceret til et minimum, hvilket giver Fibias B2B-forretning en stærk grobund for fremtidig vækst.


Om Fibia:

Fiberselskabet Fibia ejes af NRGi (ét af Danmarks største energiselskaber, der tæller mere end 1.100 medarbejdere og godt 210.000 andelshavere) og ANDEL (Danmarks største andelsejede energi- og fibernetkoncern med 400.000 kunder og andelshavere).
Fibia er blandt Danmarks største og har lagt fibernet på store dele af Sjælland, Øerne og Østjylland. Virksomheden leverer fibernet til mere 550.000 husstande og erhvervsvirksomheder, og har over 250.000 kunder.

Udfordring

Som led i deres strategi for fremtidig vækst havde Fibia et ønske om at gå ind i wholesale. Det udmundede sig i en vision om en B2B-løsning, der kunne muliggøre salg af netværkskapacitet for både Fibia og deres strategiske samarbejdspartnere.

Fibia havde derfor behov for en løsning med et højt niveau af sikkerhed og robusthed, så Fibias platform og deres mange samarbejdspartneres underliggende systemer kunne køre smidigt.

Samtidig ønskede Fibia en så lav barriere for potentielle nye B2B-kunder som muligt. Det satte høje krav til en platform, der var nem og hurtig for nye wholesale-kunder at koble sig på.


Løsning

Fibia har nu en B2B-platform, der gør det muligt for virksomheden og deres partnere at udbyde deres netværk wholesale.

Løsningen er baseret på et komplekst aftalesystem og bygget på en REST API-platform, der transformerer og ensarter data fra de forskellige netværksejere med afsæt i én uniform datamodel.

Platformen integrerer til Fibias Enterprise Service Bus, hvilket maksimerer dens sikkerhed og robusthed. Platformen får derved en lang række fordele i form af høj oppetid, hurtige svartider og centraliseret performanceovervågning.

Endelig har Novataris leveret B2B-selvbetjeningsportal, så nye wholesale-kunder kan vælge at tage platformen direkte i brug. Portalen bygger på det førende headless CMS, Contentful, og er designet med Fluent UI – et grafisk Microsoft-framework, der trækker på designelementer fra Microsoft Office, og som skaber et brugervenligt og intuitivt interface.


Værdi

Fibia har nu en B2B-løsning, der virkeliggør virksomhedens ønske om at udvide til wholesale og indtage nye markeder.

Med et højt niveau af sikkerhed og robusthed har Fibia en attraktiv B2B-løsning, hvor alle integrerede systemer kører smidigt og styrker den gode kundeoplevelse, selv i perioder med spidsbelastning.

Centraliseret overvågning gør, at Fibia kan drive deres B2B-forretning bekymringsfrit i hverdagen, velvidende at Novataris løbende forebygger kritiske fejl og performanceissues.

Fibia har nu en B2B-forretning, der er let at skalere, da det velstrukturerede API kombineret med den indbyggede selvbetjeningsportal gør det ekstremt let for nye kunder at tage platformen i brug.

”Med leverancen af vores wholesale platform har Novataris været en kritisk partner i åbningen af Fibias net for andre service providers. Gennem forløbet har Novataris demonstreret deres høje tekniske forståelse understøttet af en afgørende rådgivning, der har sikret Fibia en platform baseret på best practice, der skaber effektive driftssikre processer for Fibias wholesale kunder.”

Hanne Elkjær, IT-chef


DEN FORSKEL VI SKABTE

Fibia kan nu udvide til wholesale

Over en periode på 6 måneder havde de en oppetid på 99,996%

I samme periode lå en gennemsnitlig tid på ordreplacering på 0,925 sekunder