Case

IDA

5+

70

0,5

99,99%

Ny CMS-løsning til IDA bygget på Umbraco og NextJS

IDA har nu ét samlet CMS-system til fire separate frontends, som giver redaktørerne et overskueligt CMS og en forbedret brugeroplevelse til IDAs brugere.

LØSNINGEN

NextJS

Umbraco

Enterprise CMS

Kubernetes

IDAs websystemer kørte på Frameworks-versioner, der var mere end to år gamle og flere major-versioner bagud. Det var derfor tid til at opgradere til nyere versioner. Det ville medføre flere forbedringer i brugeroplevelse og teknik, såsom bedre redaktøroplevelse, højere tilgængelighed og mulighed for at køre i skyen. Samtidig ville det bringe flere tekniske forbedringer på load-tid og muligheder for SEO-optimering.

IDAs tidligere CMS-løsning kørte på Umbraco, og til den nye løsning faldt valget igen på Umbraco af forskellige årsager såsom prisen, fokus på bæredygtighed og muligheden for at skræddersy backoffice. Den nye løsning er bygget på en Umbraco-instans, der fungerer som headless CMS. Det nye CMS har fået bygget et API-lag rundt om sig, som flere forskellige frontends kan benytte til at hente den nødvendige data. Implementering af IDAs hjemmesider på det nye CMS-system er planlagt til at ske løbende med udgangspunkt i en frontend som pilotprojekt. Med tiden skal alle IDAs frontends såsom ida.dk, english.ida.dk, idaforsikring.dk og mit.ida.dk benytte samme CMS-platform.

De forskellige frontends har en række præudvalgte indholdsblokke til rådighed. Det betyder, at IDA har mulighed for at udvikle et preview inde i Umbraco, der giver et eksempel på, hvordan indholdet kommer til at se ud i den færdige frontend. Det gør brugeroplevelsen for redaktørerne meget overskuelig, og de kan trække indholdsblokkene rundt, som de har behov for.

Selvom alle de forskellige frontends styres fra samme CMS-platform, kan man godt lave kodeændringer til én frontend, uden at det påvirker de andre, fordi den er bygget som headless. Derudover giver løsningen et ekstremt højt niveau af genbrugelighed, så det er nemt at bygge og ændre ting, der skal slå igennem på alle frontends.

Hvis en redaktør før kun havde adgang til at redigere i en af IDAs fire sider, sættes de op til kun at have den nødvendige adgang til den specifikke side i den nye Umbraco-løsning.

Hele løsningen kører i Kubernetes, hvilket sikrer høj tilgængelighed og muligheden for at teste nye versioner i produktionsmiljøet, inden versionerne går live. Fordi løsningen kører i Kubernetes, er hjemmesiden hurtig at få op at køre igen, hvis siden går ned. En yderligere fordel er, at der ingen nedetid er ved deploy af fx en ny funktionalitet.


Om IDA

IDA er en interesseorganisation og fagforening for ingeniører, cand.scient., IT-uddannede og andre højtuddannede, der arbejder med teknologi og naturvidenskab.

IDA har over 150.000 medlemmer, og organisationen spiller en stor rolle i at ruste deres medlemmer til at skabe et attraktivt arbejdsliv. Med deres fysiske og digitale univers præsenterer de deres medlemmer for et stærkt fagligt netværk, juridisk rådgivning, politisk interessevaretagelse og andre relevante ydelser og tilbud.

Udfordring

IDAs tidligere CMS-systemer var svære at vedligeholde og opgradere. Der var tilmed ét CMS til hvert af de fire meget forskellige områder af hjemmesiden (ida.dk, english.ida.dk, idaforsikring.dk og mit.ida.dk). Redaktørerne havde derfor mange systemer, de skulle navigere rundt i.

Frontends og CMS-systemerne var knyttet tæt sammen, og opsætningen var svær at overskue, hvilket gjorde det svært for redaktørerne at redigere sider ordentligt.

Design på tværs af de forskellige frontends var svært at genbruge, da ændringer et sted ikke ændrede designet i de andre frontends. Så hvis alle sider skulle have samme ændring, skulle det kodes manuelt i den enkelte frontend.


Løsning

Hjemmesiderne blev bygget op fra bunden i et samlet CMS-system på den nyeste version af Umbraco, der er bygget som headless CMS.

NextJS bruges som frontend-framework, og der er et komponentbibliotek, der er et bibliotek af visuelle komponenter, til frontenden, som er bygget inhouse. Frontenden kan sende indhold videre til komponentbiblioteket og den står selv kun for at udvælge komponenter og udstille SEO-information.

Løsningen kører i Kubernetes, som sikrer en høj tilgængelighed og er selvhelende. Det vil sige, at hvis en af siderne går ned, kan Kubernetes selv opdage det ud fra nogle kriterier, man selv kan sætte. Hvis den opdager, at en side er gået ned, starter den selv op igen.


Værdi

70 forskellige redaktører hos IDA har fået et mere overskueligt CMS, hvor de hurtigt kan se indholdet i den rette kontekst, mens de redigerer.

Fordi CMS’et er headless, kan IDA selv bestemme hvilket frontend-framework de vil benytte nu og fremadrettet. Brugerne af IDAs frontends kan derfor få en bedre brugeroplevelse med hurtige loadtider.

Når backend og frontend er adskilt, er det muligt at opgradere enten CMS-systemet eller frontends uafhængigt af hinanden. Løsningen er derfor fremtidssikker og gør det nemt at udvide med nye områder til IDAs hjemmeside.

”Opgradering af vores hjemmesider blev udført af en fælles projektgruppe, hvor Novataris bistod i etableringen. De er en samarbejdspartner, der leverer høj kvalitet og som har fokus på vores forretningsmål under hele projektet. Med den nye CMS-løsning har vores team af redaktører en mere overskuelig oplevelse, når de skal levere og redigere indhold til vores hjemmesider.”

Marc Stein, Chef for digital udvikling